Forside | Grønt fællesskab | Systue | Surgrønt og brød | Om os



Surgrønt

Mælkesyregærede (fermenterede) grøntsager er noget vi har nydt og eksperimenteret med i mange år. Nogle kalder det surkål og det kommer vi også selv til en gang imellem. Surgrønt, som vi har valgt at kalde det er et mere passende navn, som både er mundret og som viser at der er tale om langt mere end bare kål. Kål er ikke engang nødvendigvis den største ingrediens men har næsten altid en plads i blandingen.

 

Alle slags kål giver en god smag og et dejligt bid og en meget stor mængde mælkesyrebakterier da hver eneste blad er dækket af de små hjælpere, det kan være en fordel hvis man skal starte en portion for første gang. Men man kan fint lave surgrønt uden kål. Vi bruger altid en masse rodfrugter som gulerødder, pastinak, persillerod, knoldselleri, ræddiker og kinaradise. Derudover bruger vi blandt andet porre, fennikel, bladselleri, bladbeder og glaskål. 

Hvidløg, ingefær og peberrod bruger vi ofte og grønne urter som persille, timian, rosmarin, brændenælder, skvalderkål og en gang imellem lidt frugt, kerner og nødder giver hver enkelt portion sit eget præg.

 

Der er mange historier om hvor sunde mælkesyregærede grøntsager er og vi er da heller ikke selv i tvivl om at produkterne har rigtig mange gode sider. Der er imidlertid ikke nogen officiel videnskabelig dokumentation for det og derfor vil vi nøjes med at fremhæve den fantastiske smag og visuelle skønhed som surgrønt har.

 

Opskrift på surgrønt

Vask og skræl, riv og snit den ønskede mængde grønsager og urter, leg med teksturen og bland groft med fint

(skræl så lidt som muligt da det er på overfladen af sagerne at mælkesyrebakterierne bor)

Vi kan godt lide et blandingsforhold på ca. 2/3 groft revet/snittet til 1/3 fint.

 

Alt kan fermenteres, 

men undgå for meget rødbede (bliver slimet pga. sukkerindholdet),

for meget løg hvis surgrønten skal spises ung (efter en måneds lagring eller mere giver løg en delikat smag),

for meget grønkål, spinat, bladbede, rødkål og lignende (giver en lidt dominerende farve efter lagring men ellers fin smag)  

Bland dine grøntsager i et fad med en passende mængde uraffineret salt, som havsalt eller himalayasalt og ælt det sammen. Forholdet mellem grøntsager og salt er: 

 

1 kg grønsager - 20 gram salt

eller

2,5 kg grønsager - 50 gram salt

eller

5 kg grønsager - 100 gram salt

osv.

 

Ælt, ælt, ælt til grønsagerne pludselig falder sammen og kan vrides som en karklud. Nu kan grønsager og saft trykkes sammen i et glas eller en krukke. Det skal stoppes så godt sammen at al luft kommer ud og grønsagsjuicen står op over grønsagerne. Krukke eller glas skal ikke fyldes helt til randen og låges skal ikke lukkes tæt i starten, da sagerne vil udvikle sig og boble op som fermenteringen går igang og CO2 frigives. Stil dine grønsager på køkkenbordet i mindst tre dage så processerne kommer godt igang. Glasset kan herefter lukkes tæt og stilles mørkt og køligt. Det kan holde sig lækkert i et års tid, hvorefter farverne svinder og teksturen bliver mere blød, men stadig spiselig og fuld af mælkesyrebakterier.

Rugbrød


Vi bager et ganske særligt rugbrød som vi har brugt årevis på at udvikle så det er saftigt men skærbart og har god holdbarhed.

Vi bruger en gammel rugsort med ekstra god smag, solsikkekerner, hørfrø og sesam. 

Vi spiser det hver dag og elsker det hver dag. 



Galleri